Vinteren er kommet til Asgård.

Vinteren er kommet til Asgård

Vinteren har lagt sig over Asgård som et stille, tungt tæppe. Dagene er kortere nu, og lyset har fået den blågrå tone, der kun findes på denne tid af året. Morgenerne er isnende, og frosten tegner fine mønstre i græsset, længe før vi selv er kommet i gang med dagen.

Dyrene mærker kulden, måske endnu tydeligere end vi gør. Grisene er ikke længere helt så ivrige efter at rode i jorden – den er hårdere, og godterne ligger gemt dybt. I stedet søger de læ og varme, og deres leg er blevet mere rolig, næsten eftertænksom. Fårene står tæt og nyder deres vinterhø, pakket ind i deres tykke pels som små, uldne skyer.

Hønsene er flyttet indenfor i år. Fugleinfluenzaen, der breder sig over Danmark, gør det nødvendigt at holde dem i sikre, lukkede omgivelser. De savner nok lidt deres frie skrab i jorden, men de har det godt – tørt, lunt og med masser af halm at rode i. Deres dæmpede klukken fylder stalden, som om de fortæller hinanden små vinterhemmeligheder.

Køkkenhaven ligger stille nu. De sidste kål står tappert tilbage i vinterlyset, mens resten af haven hviler under jorden. Bedene er dækkede, frøene sover, og det meste af arbejdet foregår i tankerne – ved køkkenbordet med en kop varm te og en notesbog fyldt med planer for næste sæson.

Indendørs er vinterhyggen flyttet ind. Brændeovnen knitrer hver dag, og duften af suppe, frisk brød og krydderier breder sig i huset. Vinteren sænker tempoet for os alle, mennesker som dyr. Den giver tid til ro, tid til eftertanke og tid til at lade kræfterne vokse i det skjulte.

På Asgård er vinteren ikke blot en afslutning på året. Den er en stille påmindelse om, at hvile er en vigtig del af livet. Alt går lidt langsommere – og det er helt, som det skal være.