Fra læmning til grønne marker

Foråret kom stille til gården, og med det begyndte en af årets allerdejligste tider. Inde i stalden var der liv fra tidlig morgen til sen aften, for læmningen var godt i gang. Én efter én kom de små lam til verden, og hver gang var det lige stort at opleve. De første vaklende ben, de små forsigtige bræg og fåremødrene, der trofast stod ved deres små, var nok til at varme ethvert hjerte.

Dagene gik med at holde øje, hjælpe hvor der var brug for det og ellers bare nyde synet af de små nye liv. Heldigvis gik det hele godt, og da læmningen var ovre, kunne vi tælle i alt 9 små lam. Det var en stor glæde, at alle havde det godt, og at de voksede sig stærkere dag for dag ved siden af deres mødre.

Efterhånden som foråret tog fat, solen fik mere magt, og græsset blev grønnere, kom dagen, vi havde glædet os til. Fårene og de små lam kom på græs. Det var som om, hele flokken mærkede, at noget nyt begyndte. Døren blev åbnet, og ud strømmede de til den friske luft, den lyse himmel og de grønne marker.

De små lam sprang rundt med en fart og glæde, som kun små lam kan. De løb, hoppede, drejede rundt i små skæve spring og fandt hurtigt ud af, at verden udenfor stalden var stor og spændende. Fåremødrene gik roligt og trygt omkring dem, mens de holdt øje med deres små, som hele tiden vendte tilbage for at finde tryghed tæt ved siden af mor.

Der er noget helt særligt ved at se lam på græs for første gang. Det er som om, foråret for alvor bliver levende. Marken fyldes med liv, små bræg og glade spring, og man kan næsten ikke andet end at stoppe op og nyde det syn. Efter en tid med læmning, omsorg og mange kig i stalden er det en stor glæde at se, at det hele er endt så godt.

Nu går de derude på marken, de 9 små lam sammen med deres mødre, og skaber liv og glæde på gården. Det er sådan nogle øjeblikke, der minder en om, hvor meget foråret kan bringe med sig — nyt liv, håb og en helt særlig ro.